Cookies på hjemmesider – Hvad gælder?

Browserne Safari og Firefox har allerede indbyggede foranstaltninger, som gør, at det kan være sværere at tracke brugernes færden mv. via cookies. Derudover er reglerne for cookies også blevet strammet, og alt sammen kan være lidt af en jungle at finde rundt i.

I dette blogindlæg vil vi komme ind på:

Hvad er cookies helt præcis?

Rigtig mange møder cookies ved, at de skal trykke “Ok” eller “Accepter” i en lille boks, som popper op, når man besøger en hjemmeside, men hvad er cookies helt præcist?

En cookie eller en HTTP cookie, kært barn har mange navne, er et lille stykke data som man bruger af en browser på mobil, tablet, eller på computer. Det bliver hentet ned i ens browser når man besøger en hjemmeside.

Næsten alle hjemmesider bruger cookies

Næsten alle hjemmesider bruger cookies i større eller mindre omfang. Når brugeren besøger en hjemmeside, bliver der gemt en cookie i brugerens browser, som indeholder information omkring mange forskellige ting f.eks sprogvalg, lokation, login, tilføjet til kurv og sporing af brugerens færden rundt på siden.

Når brugeren besøger en hjemmeside, beder webserveren om at se de cookies der har været lagt tidligere, for at kunne give brugeren den rette information, om f.eks det sprog man har valgt ved et tidligere besøg, eller hvad der er lagt i indkøbskurven.

Cookie brugt til markedsføring

Cookies bliver i stort omfang brugt til det der hedder remarketing, du kender det sikkert fra mange webshops, hvor du besøger et produkt, og derefter ser samme produkt i annoncer på forskellige andre hjemmesider.

Cookies og lovgivningen

Reglerne for cookies lige for alle – næsten da!

Langt de fleste danske hjemmesideejere er underlagt samme cookieregler. Der er dog visse undtagelser, der kan gøre, at man er undtaget, hvilket du kan læse mere om på erhvervsstyrelsens hjemmeside, men som udgangspunkt er det alle det gælder.

Cookies til markedsføring eller statistik

Hjemmesideejere kan benytte sig af cookie til statistik og kommercielle formål, hvis der er indhentet et informeret samtykke fra brugeren der besøger hjemmesiden. Det kan f.eks være hvis, du benytter dig af remarketing annoncering via f.eks Facebook, eller hvis du benytter statistik værktøjer så som Google Analytics eller Hotjar.

Cookies kun for det tekniske

Hvis du kun bruger cookies til f.eks at huske indstillinger eller andre tekniske nødvendige formål, så behøver du ikke informere brugeren om det, dette kunne f.eks være hvis, du har en webshop, og vil huske hvilke varer, kunderne har puttet i kurven.

Fire kategorier af cookies

Cookie kan groft inddeles i fire kategorier;

  • Nødvendig (Kræver IKKE informeret samtykke)
  • Statistik (Kræver informeret samtykke)
  • Præferencer (Kræver informeret samtykke)
  • Marketing (Kræver informeret samtykke)

Hvis du ikke overholder de gældende cookieregler, kan du straffes med bøde.

Sådan overholder du cookiereglerne – 3 gode råd til at overholde reglerne

1. Find ud af, om du bruger cookies

Mange ved slet ikke om deres hjemmesider bruger cookies – vi hjælper gerne med at opsætte cookie plugin til WordPress. Vi kan anbefale det dansk udviklede Cookiebot eller Metomic_, som scanner siden for hvilke cookies der let og enkelt sættes giver en oversigt over hvilke cookies hjemmesiden bruger. Du kan se et eksempel på det ved at se vores cookie- og privatlivspolitik.

2. Informer de besøgende

Gør det let og enkelt for de besøgende at finde ud af hvilke cookies der sættes når de besøger din hjemmeside. Skriv klart og præcist hvilke cookies der bliver brugt, og hvem der står bag. F.eks kunne din cookie pop-up indeholde dette “Vi sætter en lille cookie til at give målrettet markedsføring og til statistik fra 3. part”.

Du kan bruge vores gratis værktøj til generering af cookie- og privatlivspolitik.

3. Indsaml samtykke fra brugerne

Det vigtigste for dig som hjemmesideejer er, at indsamle de korrekte samtykke fra brugerne. Dette kan gøres igennem f.eks tidligere nævnte Cookiebot eller andre cookie plugins til WordPress.

Sådan får du dine brugeres samtykke

At få brugernes samtykke er vigtigt både for at overholde lovgivningen, men også for hjemmesideejerne rent kommercielt da intet samtykke til cookies er lig med:

  • Ingen mulighed for at få statetisk via f.eks Google Analytics eller Facebook Pixel.
  • Ingen mulighed for remarketing, altså at ramme brugerne igen via annoncering via f.eks Facebook.
  • Ingen mulighed for chatfunktion på hjemmesiden.

Så det handler om at være kreativ i sin opfordring til at brugerne trykker “Tillad alle cookies”.

Er du ikke helt sikker på, om din hjemmeside overholder cookie-reglerne?

Er du i tvivl, eller har du brug for hjælp til den rette cookie-løsning, så giv Michael Bisgaard et kald på 7199 2716, eller udfyld formularen, så kontakter vi dig snarest.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Top